Vanskeligt vand

Forskellige stoffer i grundvandet giver flere steder i landet anledning til vanskelige udfordringer hos de enkelte vandværker, disse udfordringer kræver særlig rensningsteknik. Kemic Vandrens har mange års erfaring med at dimensionerer og producerer anlæg til tilfælde med vanskeligt vand. 

Den danske undergrunds indhold af specielle grundstoffer giver flere steder i landet de enkelte vandværker udfordringer. Råvandet fra boringer kan være vanskeligt at filtrere, når det indeholder svovlbrinte, metan, arsen, Co2, NVOC og har et indhold af humusbundet jern. Alle disse stoffer er eksempler, som kræver en anden type vandbehandling.

Særlig rensningsteknik

Mange steder er det kombinationen af forskellige stoffer i boringen, som gør, at der kræves en særlig rensningsteknik. Store udsving i udpumpningsmængden og særegnede vandkvaliteter ses ofte i kystnære områder, dette stiller krav til dimensioneringen af filteranlægget.

Kemic Vandrens dimensionerer og producerer anlæg, så de passer til hver enkelt vandværks geografiske placering. Dette for at tage højde for råvandstypen, samt de naturlige geologiske forekomster af forskellige grundstoffer i grundvandet.

Fjernelse af arsen

Indholdet af arsen i grundvandet varierer, da indholdet af arsen i Danmark er geografisk betinget. Arsen er et sundhedsfarligt stof, hvorfor der findes flere metoder til at fjerne det fra grundvandet på de danske vandværker.

En af metoderne er at sammenkøre boringer, så grænseværdierne for drikkevand overholdes. Hvis et vandværk har flere boringer, hvoraf nogle af disse boringer indeholder store mængder jern, er det muligt at sammenkøre boringerne i vandværkets styringssystem, således at de anbefalede grænseværdier overholdes efter endt vandrensning. Derved fjernes arsen fra drikkevandet ved hjælp af en naturlig proces, som ikke kræver tilladelse.

En anden metoden til at overholde grænseværdierne er videregående vandbehandling. Hvis en boring har en meget høj koncentration af arsen i vandet, vil det være nødvendigt at tilføre jernsulfat eller benytte et filtermateriale med et højt indhold af jern. Både tilføringen af jernsulfat og et jernholdigt filtermateriale kræver en nøje overvågning samt særskilte behandlingssystemer. Videregående vandbehandling kræver desuden en tilladelse.

Kemic Vandrens har igennem mange år leveret anlæg til fjernelse af arsen fra drikkevand. Ligeledes har Kemic Vandrens deltaget i flere forsknings- og forsøgsprojekter i forbindelse med fjernelsen af arsen fra drikkevand.

Råvand med metan og svovlbrinte

Mange steder  i Danmark findes der metan og svovlbrinte i grundvandet. Metan og svovlbrinte dannes, når organisk stof nedbrydes under iltfrie forhold. Boringer med forekomst af metan og svolvbrinte kræver særlig iltning og afblæsning, dette for at få gasserne fjernet fra vandet inden det ledes videre ud i sandfiltrene. Iltningen af vandet sker med et kraftigt beluftningssystem i lukkede filtre. Metan og svovlbrinte kan begge forekomme i boringer, men kan også forekomme hver for sig.

Kemic Vandrens har i mange år leveret iltnings- og afblæsningsanlæg til fjernelse af metan og svovlbrinte.

Forhøjet NVOC og Farvetal

Hvis der er et højt indhold af organisk stof i grundvandet, humus og jern, vil det resultere i forhøjet NVOC og farvetal. En måde at stabilisere NVOC og farvetallet er ved hjælp af udvidet vandbehandling, dette kan blandt andet være ved anvendelsen af flokloeringsmiddel.

Kemic Vandrens har i flere år leveret forskellige former for udvidet vandbehandling og arbejder hele tiden på at udvikle sig inden for dette område.

Kontakt os

Henrik Hinz
Mail: hh@kemic.dk
Telefon: 2913 8070