Service og vedligehold
Forsyningssikkerhed og daglig drift er omdrejningspunktet ved service af vandværker, derfor udfører Kemic Vandrens både vedligeholdelsesopgaver såvel som akutte serviceopgaver.
Når vandværket er færdig bygget eller renoveret, er det vigtigt at sørge for at vedligeholde det, dette kan gøres med en serviceaftale hos Kemic Vandrens.
Serviceaftalen fra Kemic Vandrens er ikke kun baseret på regeringens bekendtgørelser, men også på kundens krav og forventninger, samt tilfredsheden med servicebesøget.
Service ud fra kundens behov
Vores servicebesøg tilrettelægges ud fra kundens behov, og sker enten en eller flere gange årligt. Vores servicebesøg foregår i tæt samarbejde med kunden, hvorfor vi forud for hvert servicebesøg, altid er i dialog med kunden, så vi sikrer et optimalt udbytte af besøget. Under servicebesøget skiftes udtjente sliddele for at sikre optimal drift og der foretages de nødvendige inspektioner som aftalt med kunden.
Efter endt servicebesøg udfyldes og tilsendes en elektronisk servicerapport, som kan bruges aktivt i dialog med kunden for at forebygge og sikre vandværkets drift.
Læs mere om service her.